dk64-20


PRØVELSE

Danmark 1864-1920 er årene, hvor dagens Danmark bliver til og disse års problemstillinger har derfor altid været godt stof for historielærere. Jeg anbefalede mine elever at vælge den, hvis de fandt på at spørge til råds. Jeg endte med at lave den flervalgsprøve på stoffet, som I kan prøve kræfter med nedenunder. Først lige et par bemærkninger. 1: En prøve, alle kan svare på, er så latterlig som en, ingen kan svare på. 2: Jeg har med vilje blandet skidt og kanel, meget nemme med svære, uvæsentlige med meget vigtige spørgsmål. 3: Jeg vil hævde, der ved alle spørgsmål, med undtagelse af 46, kun er en god løsning blandt de fem muligheder. Nogle vil nok anfægte dette, men det får være. 4: Jeg brugte altid meget tid på at snakke besvarelserne igennem i klassen. Det kan jeg ikke her i elektronhimlen, og jeg har heller ikke noget at skulle lære nogen, men om nogen af den ene eller anden grund fik lyst at se mine løsninger, er de ved hånden allernederst.

01. Højskolerne blev især besøgt af: 1: arbejdere 2: bønder 3: studenter 4: handelsfolk 5: politikere

02. Hovedsigtet med højskolerne var: 1: efteruddannelse i praktiske fag 2: national og religiøs vækkelse 3: at give bredere lag adgang til universitetet 4: politisk bevidstgørelse 5: undervisning i sprog

03. Landbrugsomlægningen bestod i: 1: overgang fra korneksport til eksport af husdyrprodukter 2: overgang fra kornimport til korneksport 3: fæstevæsenets afløsning 4: opdeling af herregårdsjordene 5: sammenslutning af bønderne i andelsselskaber

04. Andelsbevægelsen blev organiseret af: 1: godsejerne 2: regeringen 3: bønderne 4: bankerne 5: landbohøjskolen

05. Andelsbevægelsen byggede på afstemning efter: 1: antallet af ansatte 2: hver andelshaver en stemme 3: antallet af høveder 4: formuens størrelse 5: antallet af hartkorn

06. Det første andelsmejeri blev oprettet i: 1: 1857 2: 1866 3: 1872 4: 1882 5: 1894

07. Hovedårsagen til Danmarks industrialisering var: 1: importstop for industrivarer og direkte statsstøtte 2: landbrugets eksportindtægter og samfærdselsmidlernes udvikling 3: ønsket om at spare valuta og oprettelsen af danske storbanker 4: ønsket om at undgå tysk dominans og sikre landets vareforsyning 5: en stor arbejdskraftsreserve og svage fagforeninger

08. Den nødvendige kapital rejstes hovedsagelig i form af: 1: anpartsselskaber 2: statsselskaber 3: forsikringsselskaber 4: andelsselskaber 5: aktieselskaber

09. Efter 1864 overgik landets politiske ledelse til: 1: godsejere 2: bondevenner 3: helstatsfolk 4: kongen 5: nationalliberale

10. Den gennemsete grundlov blev gennemført af: 1: godsejere og bønder for at sikre folkestyret mod embedsmændene 2: godsejere og nationalliberale for at skabe garanti mod bondestyre 3: nationale kræfter for at tilpasse grundloven til tabet af Slesvig 4: kongen og hans regering for at indskrænke de demokratiske rettigheder 5: store og små bønder for at sikre landbefolkningen flertal i Landstinget

11. Dette opnåede de ved at: 1: begrænse valgretten til Landstinget 2: begrænse valgbarheden generelt 3: hæve valgretsalderen 4: nægte kvinder og tyende valgret 5: afskaffe folketingsparlamentarismen

12: Venstre kom som parti til at stå meget stærkt i Folketinget, da det: 1: havde mange ledere 2: havde ret 3: begunstigedes af valgordningen 4: fik støtte fra andelsbevægelsen 5: allierede sig med Socialdemokratiet

13. Venstres principielle holdning var: 1: agrarisk 2: konservatisme 3: liberalisme 4: folketingsdemokratisme 5: socialliberalisme

14: Venstres politiske hovedkrav var: 1: konstitutionelt monarki 2: afskaffelse af landstinget 3: landstingsparlamentarisme 4: folketingsparlamentarisme 5: politiske rettigheder til bønderne

15: Højres principielle holdning var: 1: autoritær 2: kapitalisme 3: ro og orden 4: konservatisme 5: reaktionær

16: Hovedideen med Højres politik var at: 1: afskaffe grundloven til fordel for kongemagten 2: forsvare kongens ret til selv at vælge sine ministre 3: forsvare parlamentarismen 4: nægte bønderne politiske rettigheder 5: sikre Landstinget indflydelse på lovgivningen

17: Højres populæreste programpunkt var: 1: en retfærdig valglov 2: en alliance mellem små og store bønder 3: en udbygget sociallovgivning 4: mere ro og orden 5: et stærkt forsvar

18: Venstres "visnepolitik" betød: 1: stærst mulig beskæring af finansbevillingerne 2: økonomisk boycot af de store landbrug 3: skattevægring overfor godsejerregeringen 4: politisk boycot af landstingsvalgene 5: en overførelse af landbrugets krise til den politiske arena

19: Højres modspil bestod i: 1: hartkornskattelettelser for at gavne det store landbrug 2: bygning af Københavns befæstning for at understrege autoriteten 3: systemskifte for at styrke Landstinget 4: hyppige opløsninger af finansudvalget for at få udskiftet dets formand 5: udstedelse af provisoriske finanslove for at dække nødvendige udgifter

20. "Hvad skal det nytte" stammer fra: 1: Berg 2: Estrup 3: Bojsen 4: Hørup 5: J. C. Christensen

21. Citatet hentyder til: 1: Venstres valgsejr 1872 2: Venstres finanslovsnægtelse 3: forliget 1894 4: systemskiftet 1901 5: forsvarsspørgsmålet

22. Ved forliget 1894 opnåede: 1: Berg 2: Berntsen 3: Bojsen 4: J. C. Christensen 5: Hørup

23. 1: at bekæmpe socialismens fremtrængen 2: nedlæggelse af Kbh.s befæstning 3: enighed om sociallovgivningen 4: parlamentarismens indførelse 5: bortfald af de provisoriske love og Estrups afgang

24. Socialdemokratiets linie efter Pio var: 1: evolutionær 2: syndikalistisk 3: forræderi mod arbejderklassen 4: præget af intellektuelle 5: revolutionær

25. Socialdemokratiets principielle holdning var: 1: syndikalisme 2: demokratisme 3: nationalisme 4: socialisme 5: socialliberalisme

26. Fagbevægelsen blev bygget op af: 1: professionelle i revolutionære celler 2: arbejderne fra neden og opad 3: DSFs funktionærer ovenfra til manden på gulvet 4: faglærte uden om de ufaglærte 5: mænd for at holde kvinder ude fra arbejdsmarkedet

27. Ved Septemberfoliget: 1: 1884 2: 1894 3: 1899 4: 1901 5: 1909

28. 1: blev systemskiftet aftalt 2: blev København afmilitariseret 3: fik Venstre en forsvarsordning igennem 4: fik Socialdemokratiet ret til at deltage i folketingsvalg 5: reguleredes forholdet mellem arbejdsmarkedets parter

29. Systemskiftet bestod i, at: 1: provisorierne holdt op 2: grundloven blev revideret 3: Estrup gik af 4: Højre og Venstre sluttede det gamle fjendskab 5: parlamentarismen blev anerkendt i praksis

30. Bagefter knagede samarbejdet mellem Venstre og socialdemokratiet, da: 1: Socialdemokratiet opsagde samarbejdet 2: forsvaret igen kom til debat 3: ministrene ikke længer rettede sig efter kongen 4: interessemodsætningerne mellem partierne kom op til overfladen 5: Venstre søgte at gennemføre en asocial skattereform

31. Skattereformen 1903 betød: 1: ophævelse af hartkornsskatter og indførelse af indkomst- og formueskat 2: indførelse af hartkornskatter til erstatning for tiende 3: nedsættelse af de direkte skatter 4: øgede toldindtægter for staten 5: en mindre skattebyrde for befolkningen

32. Dette var: 1: asocialt 2: i modstrid med Venstres program 3: meget retfærdigt 4: meget uretfærdigt 5: i overensstemmelse med Venstres program

33. De Radikale brød ud fra: 1: Højre 2: Venstre 3: Socialdemokratiet 4: DSF 5: Folkekirken

34. i: 1: 1894 2: 1901 3: 1905 4: 1915 5: 1919

35. Deres principielle holdning var: 1: opportunisme 2: socialliberalisme 3: syndikalisme 4: liberalisme 5: radikalisme

36. Programmet var: 1: mere liberalt end Venstre og fordomsfrit med hensyn til militæret 2: præget af forsøg på politisk stemmefiskeri i rørte vande 3: præget af husmandsbevægelsens snæversyn og småligt overfor militæret 4: socialliberalt og antimilitaristisk 5: en åben udfordring til den demokratisker retsstat

37. Nævnt fra højre mod venstre sad der 1914 følgende partier i Folketinget: 1: H-R-S-V 2: H-V-R-S 3: H-V-S-R 4: H-S-V-R 5: H-S-R-V

38. Højre skiftde navn i: 1: 1894 2: 1901 3: 1905 4: 1915 5: 1920

39. fordi 1: man tabte Påskekrisen 2: Estrup gik af 3: valgloven blev ændret 4: man blev tvunget til systemskifte 5: man anerkendte den ny grundlov

40. Bibeholdelsen af navnet Venstre viser, at partiet: 1: fortsat var venstreorienteret 2: ikke turde bekende kulør 3: oprindelig sad til venstre i folketingssalen 4: oprindeligt samarbejdede med Socialdemokratiet 5: forsøgte at tage vinden ud af sejlene på de Radikale

41. Grundloven 1915 betød først og fremmest: 1: et systemskifte med parlamentarismens indførelse 2: en demokratisering byggende på udvidelse af valgretten og indførelse af forholdstalsvalg 3: en proletarisering af valgrettten til Folketinget og afskaffelse af den kongelige valgret til Landstinget 4: at godsejernes Højre havde udspillet sin rolle til fordel for den rene konservatisme 5: stærke konservative garantier mod yderliggående tiltag fra venstre

42. Danmark klarede sig helskindet igennem verdenskrigen, da: 1: vi gik med til at sælge de Vestindiske øer 2: regeringen indførte pristalsregulering og eksportforbud 3: den spanske syge kom meget sent 4: det lykkedes at opretholde neutraliteten 5: gullashbaronerne gjorde det beskidte arbejde

43. Den ny dansk-tyske grænse blev en linje trukket: 1: efter krigen af H. P. Hansen i samråd med den radikale regering 2: af stormagterne ved Versaillesfreden 3: af eksperter 1920 i overensstemmelse med nationalitetsprincippet 4: af nationalister imellem dansk og tysk før Påskekrisen 5: af Slesvigs befolkning ved afstemningen 1920

44. Påskekrisen udløstes fordi: 1: kongen havde ret til at afskedige sine ministre 2: der var optræk til storkonflikt på arbejdsmarkedet 3: Venstre var urimeligt begunstiget af valgordningen 4: kongen tog Zahle på ordet under et mundhuggeri 5: Flensborgbevægelsen førte en kraftig agitation

45. Hovedresultatet af Påskekrisen blev: 1: en liberal helligdagsordning 2: en demokratisk valglov 3: et regeringsindgreb i arbejdsmarkedets forhold 4: et endeligt afkald på Flensborg 5: et afkald fra kongemagten på indblanding i politik

46. Prøven var: 1: dækkende og givende 2: tilfældig og overfladisk 3: morsom, men intetsigende 4: gunstig for skulderkiggere og bogorme 5: udspekuleret og ondskabsfuld

47. Andet efter helt frit valg:

Ebbes løsning:
01. 2 02. 2 03. 1 04. 3 05. 2 06. 4 07. 2 08. 5 09. 1 10. 2	11. 1 12. 3 13. 3 14. 4 15. 4 16. 2 17. 5 18. 1 19. 5 20. 4	21. 5 22. 3 23. 5 24. 1 25. 4 26. 2 27. 3 28. 5 29. 5 30. 4	31. 1 32. 5 33. 2 34. 3 35. 2 36. 4 37. 2 38. 4 39. 5 40. 3	41. 2 42. 4 43. 1 44. 4 45. 5 46. ?

Tilbage til Ebbe Spindel