Vetjnaja Rossija - Det evige Rusland







Klik her, hvis I vil se billedet i større, bedre udgave.
 

Det var en brændende varm sommerdag i Moskva 1988, men jeg måtte derhen, til en lille udstillingsbygning i nærheden af metro Sportivnaja. Min svigerinde og jeg var ikke de eneste, aldrig har jeg set så lang en kø, selv i Moskva, selv efter spiritus, og her var det bare for at se et billede. Hele byen snakkede kun om det billede, havde man ikke rigtigt troet på perestrojka, så var her syn for sagn, sagde man. Kunstneren var ikke det afgørende, ham kikker vi på til sidst, afgørende var billedets indhold, hvad man kunne se, hvad det hed.

Billedet hedder, som I ser af overskriften, men det navn fik billedet efter de besøgendes anmodning hin varme sommer. Det blev hængt op under navnet "Sto vekov - Velikaja Rus", dvs, "Hundrede evigheder - Det Store Rus."

Klik her, hvis I har brug for en forklaring på de to ord for Rusland.

Også vi kom ind til sidst, også vi stod længe sammenkvast foran det kæmpemæssige lærred og også vi pegede og sagde, se der! Eller vi pegede og spurgte, hvem er det?

Og I må vel indrømme, der er nok at kikke på, her er en meget personlig udmelding om Ruslands tusindårige historie med et politisk sigte, ingen var i tvivl om.

Klik her, hvis I har brug for en indføring i Ruslands historie.

Havde de tilladt at vise det billede offentligt, hvad kunne man så ikke vente yderligere?!
 
Lad os se nærmere på billedet og begynde rundturen i øverste, venstre hjørne:

1) Harajti, det hellige bjerg i Avesta, såmænd! Perun, den gamle østslaviske hovedgud, hvis billede ubarmhjertigt omstyrtes af manden ved dets fod: Andrej Pervozvannyj, dvs, Andreas den Førstkaldte, dvs, apostlen Andreas, der står foran sit X-formede kors.

Til højre for Perun ser I en række berømte kirker:
Klik her, hvis I har brug for lidt hjælp til russiske kirker.

2) Hagia Sofia, dvs, Den hellige visdoms kirke i Konstantinopel, nu Istanbul, Den hellige visdoms kirke, dvs Svjataja Sofija i Kiev, ovenover: Preobrazhenskaja i Kizhi, nedenunder: Pokrovskaja na Nerli, Svjataja Sofija i Novgorod og Pokrovskij sobor i Moskva. Den hvide kirke til højre for den er Arhangelskij sobor i Kreml, der er baggrund for billedets midterstykke.

Vi vender tilbage til Andrej Pervozvannyj og ser til venstre:

3) Rjuriks (vikinge)skib samt Kirill og Metodius.
Klik her, hvis I har brug for en indføring i historien bag kyrillisk.

Til højre for AP ser I:

4) Fyrstinde Olga, Antonij og Feodosij fra Petjerskij, dvs, huleklostret i Kiev. De to lagde grunden til Ruslands vigtigste kulturinstitution. I en halvbue om dem står fra neden: Fyrst Oleg med sønnen Igor og fyrst Svjatoslav, Ruslands Svend Tveskæg. Til højre og ovenover: Fyrst Jaroslav Mudryj, dvs, den Vise, Alipij Petjerskij, ikonmaler, Andrej Bogoljubskij.

Nedenunder AP ser I:

5) Skjalden Bojan fra kvadet om Igors fylke og lidt historisk porno, der skal stemme os rigtigt ind mod den rare mand nedenunder igen: De sejrrige tatarer, der i 1223 festede de fangne russiske fyrster, nedenunder, til døde.

Det var indledningen, nu tager vi en række af dem, der i russisk (kultur)historie har skilt sig ud fra det anonyme folk, I ser øverst i midten, foran Kreml. I forgrunden ses fra venstre:

6) Fyrst Vladimir, mitropolit Pjotr, der flyttede kirkens hovedsæde til Moskva, Sergej Radonezhskij.
De to glorier bag ved står for: Nestor, krønikeskriveren, og Stefan Velikopermskij, komi-finnernes apostel. Næst kommer en række, hvoraf nogle turde være kendt: Fyrst Dmitrij Donskoj, fyrst Boris, hans bror kommer om lidt, Pushkin, Lermontov, Dostojevskij, Gogol, tronarvingen 1917, Aleksej, Lomonosov, Ruslands Holberg og lidt til, fyrst Gleb. Boris og Gleb er Ruslands to elskede fyrstehelgener.

Bag Gleb ser I mod venstre:

7) Gudsmoderikonen fra Vladimir, kronregalierne, men kronen er "shapka Monomaha", Ruslands eftertatariske magtsymbol, ikke kejserdømmets 17-hundredetals efterabning af Vesteuropa, og Georgij Pobedonosets, St. Jørgen, Moskvas skytshelgen.
Klik her, hvis I har brug for lidt hjælp til de russiske statssymboler.

Fra St. Jørgen fortsættes med: Pavel I, Suvorov, Ruslands største general, Peter den Store og søslaget ved Hangø 1713, Ruslands første sejr til søs, og den gammeltestamentlige Treenighed af Andrej Rubljov.

Herfra går det atter mod højre mod korset:

8) Derzhavin, digter, Volkov, skuespiller, Jekaterina II, fyrst Potjomkin, han med kulisserne, Kutuzov, der besejrede Napoleon i 1812, Zhukovskij, digter, mitropolit Aleksij fra 13-hundredetallet, Aleksandr Nevskij.

Vi går en række op og mod venstre:

9) Aleksandr II, admiral Nahimov, helt fra Krimkrigen, admiral Ushakov, helt fra napoleonskrigene, admiral Kornilov, de hvides helt fra 1918, Pirogov, læge, Karamzin, historiker, fyrst Bagration, helt fra 1812, Bogdan Hmelnitskij, i vore dages Ukraine nærmest landsforræder, Tatishjjev, historiker og ikonen Nikolaj Tjudotvorets, Nikolaj Undergører, vor juleamerikaner, Santaklavs,

Bagved ses mindre betydningsfulde ting og mennesker og jeg skal nøjes med at pege tre steder:

10) Den største ikon er Uspenje Bozhjej Materi, dvs, Gudsmoders hensoven, ved korset helt oppe mod Kremlmuren ser I Kolomenskoje, sommerpaladset, nu inde midt i Moskva og lige under Pokrovskij sobor ser I, på hvid hest, Ivan Groznyj.

Lad os vende tilbage til Gleb martyr yderst til højre i 6. Vi fortsætter mod højre og ser:
11) fire hellige: Iosif Volotskij, patriarh Germogen, Serafim Sarovskij og Ioann Kronshtadtskij. Mellem dem ses Leontjev, filosof, og Skobelev med papiret, general. Til højre for dem tårner Lev Tolstoj sig manende op, ikke-vold!

Vi går en række op og lader blikket gå tilbage mod korset:

12) Majakovskij og Gorkij, forfattere der solgte sig til kommunisterne og nu er halvvejs glemt. Gad vidst, om det er tilfældigt, de er anbragt lidt for sig selv?! Blok, digter, Djagilev, balletskaber, Berdjajev, filosov, Shaljapin, bassanger, Aleksandr III, gift med vor Dagmar, Rahmaninov, komponist, Vasnetsov, maler, Rimskij-Korsakov, komponist, Tjajkovskij, komponist, Bunin, forfatter, Surikov, maler, Musorgskij, komponist, Stolypin, der ville reformere landbruget efter dansk mønster og blev dræbt ved et attentat, hvor de venstregale slog sig sammen med de højregale omkring tronen. Ivan Susanin, bonde, der var helt 1613, hvis vi skal tro, hvad vi hører og Mihail Fjodorovitj, den første Romanov på tronen.

Ny række op og tilbage mod højre:

13) Glinka, komponist, Pobedonostsev, bagstræbets bedste hoved i 18-hundredetallet, Aleksandr Ivanov, maler, over dem er lige: Repin, maler og Turgenev, forfatter. Så kommer: Nikolaj I, bagstræbets personificering, Kramskoj, maler, Gribojedov, forfatter, Aleksandr II, Kiprejevskij, maler, Aksakov, forfatter, Tretjakov, kunstsamler, Stanislavskij, teatermand, Tjehov, forfatter, Jesenin, forfatter.

Vi finder et ansigt over Tretjakov og går mod venstre:

14) Tsiolkovskij, forløber for rumforskningen, Mendelejev, kemiker, Zabelin, historiker, brødrene Homjakov, hovedmænd bag slavjanofilismen, Solovjov, enten fader og historiker eller søn og filosof, Nekrasov, forfatter, Levitan, maler, Jermolajeva, skuespillerinde. Lidt over til venstre er Dal, sprogmand, der ikke syntes om faderens fædreland, og Nesterov, maler, ikonen Pokrova Bogoroditsy, dvs, Gudsmodres Beskyttelse. Til venstre under er endnu en ikon, Kazanskaja Bozhjja Mater, dvs, Gudsmoder fra Kazan, og over er Ivan III og Sofja Paleolog, samt den berømte sætning: Moskva III Rim, tjetvjortomu ne byt, dvs, Moskva er det Tredje Rom, et fjerde vil ikke gives.
Så er vi også i højre side nået op til de mindre betydningsfulde og lad os se på seks ting:

15) Over Pokrova Bogoroditsy ser I dynastiet Romanovs våben, Helt oppe under Kremlmuren ser I fra venstre mod højre: Minin og Pozharskij 1612, slaget ved Poltava 1709 og mindesmærket for Borodino 1812. Derfra går blikket ned til ikonen Polozhenije vo grob, dvs, henlæggelsen i graven eller som sædvanligt på dansk: Nedtagelsen af korset. Til højre derfor sidder, i et bur, Pugatjov.
Så er vi rede til Ruslands sidste 100 års politiske historie, som vi begynder ved Kremls højre hjørne, men scenen er Peterburg:

16) Dvortsovaja ploshjad, dvs, Paladspladsen med Aleksandersøjlen, Senatspladsen med Peter I statue, foran den står dekabristerne, Peterpaulusfæstningens spir, og foran det lyskastersøjlen fra krydseren Aurora. Foran den igen ses den kristne krigsgud, ærkeengel Mikael.

Lad nu blikket gå en række ned og til venstre:

17) I verdenskrig med den sociale uro, Lenin brandtaler, Lenin begraves, Trotskij brandtaler, en fangevogter fra Gulag, Stalin, en trojka.
Klik her, hvis I tror en trojka for en russer kun er et trespand. Læg mærke til harmonikaspilleren, der spiller op til den vilde fart.

Fra yderste højre hjørne op:

18) Døde og atter døde, Pomogi, dvs, hjælp, plakaten fra hungersnøden 1922, og bagved Gulags fanger, ovenover, vendt på hovedet, Frelserkatedralen, sprængt 1931, dæmningen over Dnepr med Lenins statue, til venstre derfor rider Zhukov ved sejrsparaden 1945, den ødelagte Rigsdag i Berlin, og ovenover den sejrsmonumentet i Volgo(Stalin)grad. Det skæve tårn er Tatlins monument for III internationale, bygningen er hotel Rossija, der just er revet ned som slum, rumraketten peger opad mod månens bagside, Sovjets triumf i rumforskningen.

Tilbage er nedenunder to ting:

19) En kommunistisk plakat med Marx og Gorbatjovs slagord: Glasnost, Perestrojka.
 
Ilja Sergejevitj Glazunov hedder kunstneren, som ikke er i familje med komponisten, men dog ud af gamle elitære Peterburgfamiljer. Han blev født 1930 og vakte fra første færd som kunstner mere end diskussion. Der er de, der mener, han har nået højdepunktet af socialistisk realisme og forvandlet den til sublimt kitch, der er de, som mener, han er den russiske malerkunsts frelser. "Den, der er mod Glazunov, er mod Rusland!" Hvorom alting er, kommunisterne kunne ikke lide ham, han malede dem for lidt "isme", for meget tro og virkeligt liv. Hans afgangsbillede fra akademiet, med motiv fra krigen, nåede kun at være udstillet et par dage, og officersklubben i Moskva, han forærede det til, lod det ødelægge.

At han i hvert fald er en dygtig håndværker, viser Vesten, hvor en lang række kendisser har siddet for ham: Vor egen Jens Otto Kragh, Sveriges Carl Gustav, Italiens Gina Lollobrigida og mange flere.
Og så kom denne udstilling, der gjorde ham til samtaleemnet i Moskva.
 
 
Ovenstående billede er taget 31 august 2004 ved den højtidelige åbning af Ilja Glazunovs permanente udstilling Volhonka 13, lige midt i Moskva. Æresgæsten selv står til højre, i midten ser I Luzhkov, Moskvas borgmester, hvis udtryk er demonistisk eller kommukratisk, som man ser det.
Han er en de fremtrædende kommunister, der vågnede en dag i 1991 som genfødt demokrat. I hvidt jakkesæt ses, Zurab Tsereteli, kitchkongen over alle, Luzhkovs hofkunstner, der for god betaling er ved at fylde Moskvas rum med bras til kunstelskeres store forlegenhed.

Billedet bagved turde nu være kendt, men her får I et godt indtryk af, hvor stort det er.
 

Tilbage til Ebbe

Spindel