|
Russiske
ord:
Nedenunder følger nogle gode råd om at komme fornuftigt fra russisk kyrilliske bogstaver til dansk latinske, samt en kort vejledning i at udtale samme. Det er så uheldigt, at Dansk Sprognævn under den Kolde Krig blev sat til at foreslå en standard for translitteration fra kyrillisk til dansk latin, og om det måtte skyldes en hemmelig ordre fra CIA eller anden overdansk myndighed, resultatet blev et makværk, der sikrer, at ingen fornuftig dansker vil kunne genkende store dele af det russiske navnestof og således have en sikker formodning om udtalen. Tvivler man kan man åbne for elektronikken eller bladre i skevne sider: Den dag i dag er det at ligne med et under, om et russisk flerstavelsesord udtales bare tilnærmelsesvis rigtigt, og i de skrevne medier gør man sig ved stavningen ingen skrupler. Her bruges alle mulige indenlandske og udenlandske systemer i flæng ofte i samme artikel. Min foreløbige rekord er en artikel i Samvirke, hvor samme mand blev til tre, fordi hans navn undervejs blev stavet på engelsk, tysk og fransk for den danske opdagelsesrejsende. Forfatteren var ligeglad, da jeg skrev til ham, artiklen var afsat, rejsen betalt, og hvad ragede det ham, om en russisk treenighed var en eller tre. Det hele er jo bare en by i Rusland, ikke sandt?! Før vi går i gang, lidt alment: Alle russiske selvlyde er stavelsesdannende, dvs, et ord har så mange stavelser, som det har selvlyde. Trykket i russisk er bevægeligt. Hvis det, som i dansk, ikke ligger på første stavelse, understreger jeg selvlyden med tryk. Lad os se derefter se nærmere på DSs forslag til at gøre grin med fjenden: Russisk skelner mellem stemte og ustemte lyde og mellem hårde og bløde, hvilket DS finder urimeligt. Man bruger følgelig samme formel: "sj" til at sammenrode ikke mindre end fire russiske skrive- og udtalemåder. Men først nødes jeg til at forklare begrebet blødhed: Blødhed er udtale af en medlyd med "j-klang". Hårdhed er udtale af en medlyd uden skygge af "j-klang". DS "sj"1: sju, dvs, sju, dvs, s + ju, dvs, blødt, ustemt s. Sjurtukov hedder virkelig Sjurtukov, også ifølge nævnet. DS "sj"2: sju, dvs, zju, dvs, z + ju, dvs, blødt, stemt s. Kommunistpartiets formand burde hedde Zjuganov. Nævnet kalder ham Sjuganov, for ikke at belaste stemmebåndet.. DS "sj"3: sju, dvs, shu, dvs, sh + u, dvs, hård, ustemt hvislelyd + u. En russer vil ikke kunne forstå, hvad man siger, hvis man forsøger at udtale noget "j" her. Forfatteren burde heddde Shukshin. Nævnet kalder ham Sjuksjin med forkert udtale af begge stavelser. Obs: "i" i anden stavelse udtales som "y", jf. nedenunder: "i" og "y". DS "sj"4: sju, dvs, zhu, dvs, zh + u, dvs, hård, stemt hvislelyd + u. En russer vil ikke kunne forstå, hvad man siger, hvis man forsøger at udtale noget "j" her. Krigshelten burde hedde Zhukov. DS kalder ham Sjukov, for når dansk ikke stemmer lydene, skal russerne heller ikke have lov. Der er ingen undskyldning overhovedet for DS. Det kan gå endda meget galt, hvis man følger DS. Prøv at sammenligne deres skrivemåde Sjusev med det mundrette Sjuzjov. For sig selv står den lange, bløde hvislelyd, som DS gengiver med "sjtj". Dette skriftbillede er i bedste fald bare latterligt. Da det drejer sig om en blød, ustemt hvislelyd af dobbelt længde, er den mundrette danske gengivelse "shj", jf. ovenfor "sj"3. Denne skrivemåde har den yderligere fordel frem for "sjtj", at den ikke kan forveksles med nogen mulig ophobning af medlyde,at man altså kan gå sikkert tilbage til russisk. Stalins afløser burde hedde Hrushjjov. DS kalder ham Khrusjtjev. DS henholder sig her til sproghistorien og en forlængst uddød udtale. Selvlyden "jo": Den russiske selvlyd "je" er for århundreder siden under visse lovmæssigheder forvandlet til "jo", men ingen russisk regering, selv kommunisterne, har villet afspejle det i skriftbillededet, selv om et bogstav for udtalen har været kendt siden Pushkins tid. DS forlanger, man i Danmark her skal være skrifttro og ligeledes skrive "je/e". Jeg foreslår at rette sig efter sund fornuft, når man nu alligevel skal skrive om, og skrive "jo", hvor russerne siger det. Sovjets sidste præsident burde hedde Gorbatjjov. DS kalder ham Gorbatjev. Anden stavelse i Hrushjjov har også lyden "jo", DS vil som sagt have Khrusjtjev. Læg mærke til, at DS kun bruger et "j" ved gengivelse af Gorbatjev og Khrusjtjev. Det er den slags fif, der sikrer, danskere ikke kan slutte baglæns til russisk fra stavning a la DS. Dette fører til "h-lyden". Russerne har en "h-lyd", der ligner tysk "ch" i tysk "buch". DS forlanger den gengivet med "kh". Dette er i bedste fald unødigt indviklet, i værste fald leder det folk til at sige "k", hvilket får en russer til at kikke uforstående. Hrushjjov udtalt med dansk "h" er tusinde gange bedre end Khrushjjov udtalt med "k", jf. den falsk folkelige medieopfindelse "Krusse". Til slut "i" og "y". Retskrivningsregler og udtaleregler er to forskellige ting, hvilket i russisk betyder, man finder skrevet "i", der udtales som "y", men aldrig omvendt. Før Putin hed præsidenten som bekendt Jeltsin, dvs, sådan underskriver han sig. Lægger man udtalen til grund, skal navnet gengives som Jeltsyn. En kendt forfatter har ændret retskrivning efter udtale: Solzhenitsyn. Her mener jeg, man skal følge DS og bruge skriftbilledet, rigtig udtale vil nemlig ikke være noget problem for folk med mindstemål af kendskab til russisk. Vi tager lige de kritiske enheder efter DS norm igen, med mine forbedringsforslag i parentes. Selvlyde: и: "i", men "ji" efter "ь" э: "e" е: "e" efter konsonant, men "je" i forlyd, efter vokal samt efter "ь" og "ъ" ё: "jo", men "o" efter "ж, ш, ч, щ" (Altid "jo" og efter russisk udtale, ikke russisk retskrivning) ю: "ju" я: "ja" Medlyde: з: "s" (z) ж: "sj" (zh) х: "kh" (h) ц: "ts" ч: "tj" ш: "sj" (sh) щ: "sjtj" (shj) Tegn: ь: angives ikke ъ: angives ikke Vi prøver på nogle kyrilliske russere: Брежнев, Желтый, Закаев, Сычев, Сюзев, Хрущев Ebbe fordansker dem: Brezhnev, Zhjoltyj, Zakajev, Sytjjov, Sjuzjov, Hrushjjov Sprognævnet forvansker dem: Bresjnev, Sjeltyj, Sakajev, Sytjev, Sjusev, Khrusjtjev Jeg nævner lige i farten, at der også findes et efternavn Сакаев. Tja... Udtalen af selvlydene: Russiske selvlyde har kun fuld værdi under tryk og jo længere væk fra trykket, jo mere ændres de. Lyden "o" findes kun under tryk, i alle andre stillinger udtales en "a"-lyd og lydene "e" og "a" efter blød medlyd bliver til en "i"-lyd. Lad os tage et par prøver fra de hundrede med indflydelse 2004. Lydene i parantes er de, der er mest muligt svækket. 13: Gryzlov udtales "Gryzl(a)f" 18: Alekperov udtales "(A)l(i)kper(a)f" 20: Deripaska udtales "D(i)ripask(a)" 26: Veshnjakov udtales "V(i)shnikof" 27: Hodorkovskij udtales "H(a)darkofskij" 30: Berezovskij udtales "B(i)rizofsk(i)j 33: Kozhin udtales "Kozh(y)n" 42: Zhirinovskij udtales "Zh(y)rinofsk(i)j" 43: Tjerkesov udtales "Tjirkes(a)f" 50: Dobrodejev udtales "D(a)bradej(i)f" 52: Gordejev udtales "Gardej(i)f" 56: Rogozin udtales "Ragoz(i)n" 58: Vekselberg udtales "V(i)ksilberk" 59: Poltavtjenko udtales "Paltaftj(i)nk(a)" 86: Jastrzhembskij udtales "Jizhzhemskij" Det sidste efternavn viser, hvad der kan ske, når man ikke bruger hovedet, men udelukkende skriver med håndleddet. Navnet er polsk og gengiver med kyrilliske bogstaver polsk skrivemåde uden at tage hensyn til den mærkværdige polske brug af latinske bogstaver. Fra listen 2009 kan vi tage nogle meget tunge og yderst barske: 01. Путин udtales Put(i)n 02. Медведев udtales Midved(i)f 07. Собянин udtales Sabjan(i)n 11. Голикова udtales Gol(i)k(a)v(a) 12. Лавров udtales Lavr(a)f 15. Сердюков udtales S(i)rdjukof 16. Набиуллина udtales N(a)biull(i)n(a) 17. Нургалиев udtales N(u)rgalij(i)f 18. Чемезов udtales Tjimez(a)f Her er hele listen for 2009. Jeg advarer mod at springe på den engelske standard, selv om den russiske ambassade er gået over til den. Jeg håber i hvert fald ikke, det er ambassadens måde at vise sin ringeagt for os på. Hvorom alting er, denne standard er på nogle punkter i åbenlys modstrid med dansk sprogbrug og har derudover også urimeligheder af samme størrelsesorden som dem fra DS. Men den engelske syge breder sig jo som en epidemi i disse år, bragt hertil af mennesker fra hele verden, der ikke gider lære vort sprog, og understøttet heri af folk, der ser danskhed som håbløs og er rede til at opgive modersmålet |