Тёмная судьба
Her er en lille ting af Ljudmila Petrushevskaja, i mange år en af Ruslands kendteste forfattere .
Først kommer min oversættelse, så originalen.
 

Ljudmila Petrushevskaja:


Mørk Skæbne


Her er, hvad hun var: en ugift kvinde over tredive og hun fik overtalt, hun bønfaldt sin mor at fjerne sig ligegyldigt hvorhen for en nat, og, hvor mærkeligt det end er, føjede moderen sig og tog et eller andet sted hen, og hun førte, som man siger, et mandfolk med hjem. Han var allerede gammel, halvskaldet, fyldig, havde indviklede forbindelser med kone og moder, han boede og boede ikke, så der, så her, var knarvorn og utilfreds med sin arbejdsplads, skønt han af og til selvsikkert udbrød, han blev, hvad siger du, laboratorieleder. Hvad siger du, bliver jeg laboratorieleder? Sådan udbrød han, en naiv dreng på to og fyrre, et menneske for hvem, det var forbi, bebyrdet af familie, af en datter, der voksede op, som uden varsel i en alder af fjorten var blevet et stort kvindemenneske og som var tilfreds med sig selv, medens pigebørnene i hendes gård var rede til at give tæv for en fyrs skyld og så videre. Han gik på dette eventyr på en slags meget praktisk måde, på vejen stoppede de op og købte kage, han var på arbejdet kendt som glad for søde ting, vin, mad, gode cigaretter, ved alle banketter åd og åd han, og skylden havde hans sukkersyge og den stadige trang til mad og drikke, alt det, der hæmmede og havde hæmmet ham i karrieren. Et ubehageligt udseende og alt. En åbentstående vindjakke, en åbentstående krave, et blegt, hårløst bryst. Skæl på skuldrene, måne. Briller med tykke glas. Se, sådan en skat førte hun hjem til sin enværelses, den kvinde, der havde besluttet en gang for alle at gøre en ende på ensomheden og hele den sag, men ikke praktisk, med en sjæl fyldt med sort fortvivlelse, der udadtil virkede som stor menneskelig kærlighed, det vil sige krav, bebrejdelser, overtalelsesforsøg til at sige, han elsker, til hvilket han sagde: "Ja, ja, jeg er enig." Der var i det hele taget intet godt ved den måde, de gik på, ankom, hvordan hun rystede, da hun drejede nøglen om i låsen, rystede på grund af moderen, men alt gik godt. De satte vand over til te, åbnede en flaske vin, skar kagen ud, spiste en del, drak vinen. Han væltede ned i en lænestol og så på kagen, om han ikke skulle tage lidt mere, men maven havde ikke plads. Han så og så, til sidst tog han med fingrene den grønne rose midt på, førte den velbeholdent til munden, spiste den, slikkede, som en hund, fingrene med tungen.

Derpå så han på uret, tog uret af, lagde det på bordet, tog alt af, til han stod i undertøj. Undertøjet viste sig at være uventet meget hvidt, som et rent, velplejet, tykt barn sad han i undertrøje og underbukser på ottomanens kant, tog sokkerne af og tørrede sine vriste med sokkerne. Til sidst tog han brillerne af. Lagde sig ved siden af hende i den rene, hvide seng, gjorde sin pligt, bagefter snakkede de lidt, og han begyndte at tage afsked, igen sagde han fast, hvad tror du, bliver han laboratorieleder? På tærsklen, allerede i tøjet, gav han sig til at snakke, vendte om, satte sig til kagen og spiste et stort stykke lige fra kniven.

Hun fulgte ham ikke engang på vej, men han syntes ikke at lægge mærke til det, gav hende høfligt og venligt et smækkys på panden, greb sin mappe, talte pengene efter på tærsklen, stønnede, bad om at veksle til lidt mindre, fik ikke noget svar og gik sin vej med sin tykke mave, barnlige forstand og duften af en ren, velplejet fremmed krop, uden at tænke det mindste på, at her havde han fået en kold skulder for evigheders evighed, at han havde tabt, havde kvajet sig, der intet mere ville være at hente for ham her. Han forstod det ikke, dryssede ned i elevatoren sammen med sine småpenge, trerubelsedler og lommetørklæde.

Heldigvis arbejdede de ikke sammen, i forskellige afdelinger, hun gik ikke til den fælles kantine næste dag, men sad og hang ved sit bord hele middagspausen igennem. Om aftenen forestod mødet med  moderen, om aftenen ville det igen begynde, det rigtige liv, og uventet for hende selv sagde denne kvinde pludselig til kvinden, hun arbejdede sammen med: "Nå, hvordan er det, har du allerede fundet en elsker?" – "nej", svarede denne beklemt, eftersom hendes mand for nylig havde forladt hende, og hun bar sin skam i ensomhed, lod ingen af veninderne komme ind i den øde lejlighed og berettede aldrig om noget til nogen. "Nej, men hvad med dig?" – spurgte kvinden hun arbejdede sammen med. "Ja, jeg har," svarede hun med glædestårer og pludselig forstod hun, at hun var uigenkaldeligt, for de samme evigheders evighed fanget ind, at hun nu ville ryste, ville værke, at hun ville stå og hænge ved telefonautomater, uden at vide hvortil hun skulle ringe, til konen eller moderen eller til arbejdet, hendes udvalgte havde ikke fast arbejdsdag, så det stod ham frit hverken at være der eller her. Det var, hvad ventede hende, og der ventede hende ydermere skammen, som den der frugtesløst ringer til ham på telefonen med den selvsamme stemme oveni de stemmer, som allerede før frugtesløst havde ringet til dette flygtige menneske, troligt genstand for mange kvinders kærlighed, som forskrækket flygtede fra alle, som troligt spurgte alle om et og det samme i de samme situationer: bliver han mon laboratorieleder?

Alt var til at forstå i hans tilfælde, den udvalgte var gennemsigtig, dum, uden finheder, og forude ventede hende en mørk skæbne, men i øjnene stod glædestårer.
Людмила Петрушевская:


Темная судьба


Вот кто она была: незамужняя женщина тридцати с гаком лет, и она уговорила, умолила свою мать уехать на ночь куда угодно, и мать, как это ни странно, покорилась и куда-то делась, и она привела, что называется, домой мужика Он был уже старый, плешивый, полный, имел какие-то запутанные отношения с женой и мамой, то жил, то не жил то там, то здесь, брюзжал и был недоволен своей ситуацией на службе, хотя иногда самоуверенно восклицал, что будет, как ты думаешь, завлабом. Как ты думаешь, буду я завлабом? Так восклицал он, наивный мальчик сорока двух лет, конченый человек, отягченный семьей, растущей дочерью, которая выросла ни с того ни с сего большой бабой в четырнадцать лет и довольна собой, в то время как уже девки во дворе ее собирались побить за одного парня, и так далее. Он шел на приключение как-то очень деловито, по дороге они остановились и купили торт, он был известен на работе как любитель пирожных, вина, еды, хороших сигарет, на всех банкетах он жрал и жрал, а виной всему был его диабет и непреходящая жажда еды и жидкости, все то, что и мешало и помешало ему в его карьере. Неприятный внешний вид, и все. Расстегнутая куртка, расстегнутый воротник, бледная безволосая грудь. Перхоть на плечах, плешь. Очки с толстыми стеклами. Вот какое сокровище вела к себе в однокомнатную квартиру эта женщина, решившая раз и навсегда покончить с одиночеством и со всем этим делом, но не деловито, а с черным отчаянием в душе, внешне проявлявшимся как большая человеческая любовь, то есть претензиями, упреками, уговорами сказать, что любит, на что он говорил: «Да, да, я согласен». В общем, ничего хорошего не было в том, как шли, как пришли, как она тряслась, поворачивая ключ в замке, тряслась насчет матери, но все обошлось. Поставили чайник, откупорили вино, нарезали торт, съели часть, выпили вино. Он развалился в кресле и посматривал на торт, не съесть ли еще, но живот не пускал. Он смотрел и смотрел, наконец взял пальцами зеленую розу из середины, донес до рта благополучно, съел, облизал щепоть языком, как собака.

Потом посмотрел на часы, снял часы, положил на стул, снял с себя все до белья. Неожиданно очень белое оказалось белье, чистый и ухоженный толстый ребенок, он сидел в майке и трусиках на краю тахты, снимал носки, вытер носками ступни. Снял очки наконец. Лег рядом с ней на чистую, белую постель, сделал свое дело, потом они поговорили, и он стал прощаться, опять твердил: как ты думаешь, будет он завлабом? На пороге, уже одетый, заболтался, вернулся, сел к торту и съел с ножа опять большой кусок.

Она даже не пошла его провожать, а он, кажется, этого и не заметил, приветливо и по-доброму чмокнул ее в лоб, подхватил свой портфель, пересчитал деньги на пороге, ахнул, попросил разменять на помельче, ответа не получил и пошел себе со своим толстым животом, детским разумом и запахом чистого, ухоженного чужого тела, совершенно даже не подумав, что тут ему дан от ворот поворот на веки вечные, что он проиграл, прошляпил, ничего ему больше тут не выгорит. Он этого не понял, ссыпался вниз на лифте вместе со своей мелочью, трешками и носовым платком.

По счастью, они работали не вместе, в разных корпусах, она на следующий день не пошла в их общую столовую, а проторчала за своим столом весь обеденный перерыв. Вечером предстояла встреча с матерью, вечером начиналась опять та, настоящая жизнь, и неожиданно для себя эта женщина вдруг заявила своей сослуживице: «Ну как, ты нашла уже себе хахаля?» — «Нет», — ответила эта сослуживица стесненно, поскольку ее недавно бросил муж и она переживала свой позор в одиночку, никого из подруг не пускала в опустевшую квартиру и никого ни о чем не уведомляла. «Нет, а ты?» — спросила сослуживица. «Я — да», — ответила она со слезами счастья и вдруг поняла, что попалась бесповоротно, на те же веки вечные, что будет теперь ее трясти, ломать, что она будет торчать у телефонов-автоматов, не зная куда звонить, жене или матери или на службу: у ее суженого был ненормированный рабочий день, так что его свободно могло не быть ни там, ни здесь. Вот что ее ожидало, и ее ожидал еще позор как то лицо, которое все бесплодно звонит ему по телефону все одним и тем же голосом в добавление к тем голосам, которые уже до того бесплодно звонили этому ускользающему человеку, наверное, предмету любви многих женщин, испуганно бегающему ото всех и, наверное, всех спрашивающему все одно и то же все в тех же ситуациях: будет ли он завлабом?

Все было понятно в его случае, суженый был прозрачен, глуп, не тонок, а ее впереди ждала темная судьба, а на глазах стояли слезы счастья.

 
 

Tilbage til Ebbe

Spindel